Om os

Ideen med min webshop www.alittlegood.nu opstod, da jeg som fritidsdykker begyndte at samle plastik op fra havet og blev temmelig rystet over hvor meget plastik, jeg kunne nå at samle på en helt almindelig dykkertur på en lille times tid.

 

Jeg tænkte, jeg måtte starte med mig selv!

 

Ved et tilfælde faldt jeg over det miljø- og genanvendelige Bee´s wrap, som kan afløse stanniol og plastik wrap, og besluttede med det samme at udskifte de gamle genkendelige produkter med dette nye miljørigtige produkt i min egen husholdning.

Min nysgerrighed og lyst var vakt, og jeg har efterhånden fundet andre miljøvenlige og genanvendelige produkter, som erstatning for plastik i mit hjem.

 

Min vision med Alittlegood.nu er, at jeg løbende vil finde og tilbyde nye lækre produkter hvor miljø og økologi er tænkt ind.